Cute & Classic logo

Velkommen

 Her finder du masser af information om perser katten.
Alle katte har stamtavler og er nogle af de sidste perser katte af gammel type - aka klassisk perser

En lækker creme kiks

En lækker creme kiks

En af mine favoritter blandt de historiske perser katte: Cream Cracker.

Et stilfuldt navn.

Han er 4 år på foto - en fuldt udvokset perser hankat. Stort og kraftigt hoved, med bred næse. En perser næse skal være lige bred fra start til slut, og lige så bred som den er lang.

- 1 præmie på katte udstilling i Paris, Salons Rothschild - 17. oktober 1954.

Pressefoto ‘KEYSTONE’

Pressefoto ‘KEYSTONE’

Jeg kan godt lide at han er ‘come as you are’ - ikke vasket, med alle knurhår over øjnene. Stor, kraftig bamse perser hankat.

Bag på presse foto er kattens navn givet som ‘Douglas Benweld Cream Cracker’.

Men det er måske en fejl?

Fotograf har måske hurtigt skrevet navn ned - og så kan der snige sig fejl ind. Både på stedet og da information senere blev føjet til foto hos pressefoto agentur.

Rigtige navn kunne være ‘Bentveld Cream Cracker.’

I Calivan stamtavle databasen er der 74 Bentveld katte. Alle fra perioden er 1950-60’erne. Mange creme og blå og herunder en hankat ved navn ‘Bentveld Cream Cracker’ - men ingen ‘Benweld’ katte i databasen.

Størstedelen af Bentveld kattene er registreret i Hollandsk klub - så geografi er ok. Opdræt har også eksporteret til Sverige. Der er 14 Bentveld katte i SVERAK’s fantastiske online database - der går langt tilbage i tid og har indavls procent beregning!

Bag Bentveld kattene ligger mange af de store engelske opdrættere - Allington, Foxburrow, Thame, Bonavia etc.

Men naturligvis en hypotese - måske har der været opdræt med stamnavnet Benweld.

Og hvad med ‘Douglas’? Ejerens navn, en del af stamnavn?

1954 cream cracker perser kat

Så er der stedet. Udstilling er afholdt i Salons Rothschild - har det været Hôtel Salomon de Rothschild i Paris. Tidligere herskabs bolig for Adèle von Rothschild, enke efter rig bankier.

Hun testamenterede ejendommen til den franske stat i 1922 til kunstudstillinger - datteren røg ud af testamentet efter hun giftede sig med katolik.

Et fornemt sted for katte udstilling ville man måske sige i dag. Men det passer med perioden - i 1950’erne var katte opdræt og udstilling primært aktivitet i øvre middelklasse og overklasse. Så udstillingsteder afspejlede udstillerne og publikum.

Hôtel Salomon de Rothschild fotograferet i 2016 af Wowo2008, commons.wikimedia.org, 52324473.

Hôtel Salomon de Rothschild fotograferet i 2016 af Wowo2008, commons.wikimedia.org, 52324473.

Bobbe-loppen - lidt om kælenavne

Bobbe-loppen - lidt om kælenavne

Katten, der ville holde mus

Katten, der ville holde mus